Beskrivelse
Areal og omkreds
Med mit materiale “Areal og omkreds” får du vejledning og materialer til spil og selvstændige opgaver til opstart på areal og omkreds. Det kan være med til at understøtte det der er i jeres bogsystem. Der er vejledning til 6 forskellige aktiviteter hvoraf de tre af dem kan bruges ud fra de samme kort. Kortene er i tre forskellige farver og dermed forskellige niveauer. Aktiviteterne er både til grupper og alene. Dermed er de gode til at bruge i værkstedsundervisning eller ved rotation. Kortene er som det ses på billederne med udgangspunkt i at man kan tælle sig frem til svaret hvis det er nødvendigt.
Indhold areal og omkreds
Du får 17 figurkort, 17 arealkort og 17 omkredskort i hver farve (niveau), kopiark til arealrobotter og vejledning til de sidste to aktiviteter. For at kortene holder deres størrelse er de i en pdf for sig selv. Du skal selv printe og klippe kortene. Derfor er stregen mellem hvert kort lavet meget tynd så der ikke er meget ekstra udklip. Hvert tern på figurkortene er 1*1 cm så det passer med en centicube. Der er en udførlig beskrivelse af hvordan hver aktivitet afvikles. Derudover er der et forslag til hvordan man kan bruge materialet til rotations grupper eller vælg selv værksteder.
Brug af areal og omkreds
Du skal kun købe et stk. af materialet og kan derefter kopiere til dine elever. Jeg vil værdsætte det meget hvis du ikke deler med dine kollegaer. Det må gerne deles på sociale medier at du bruger materialet i din undervisning med henvisning til min hjemmeside. Det vil betyde meget for mig hvis du gør det. Det er med til at holde mine priser.
Tak.
Tak for du valgte at købe mit materiale. Jeg håber at du og din klasse får nogle hyggelige timer med at spille og lege med areal og omkreds. Hvis din skole er udvalgt til Copydan må du meget gerne huske at indberette mit materiale. Det vil betyde meget for mig.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.