På min arbejdsplads skal lærer og pædagoger ofte arbejde sammen om en opgave. Da vi kommer med to forskellige uddannelser har vi derfor to forskellige indfaldsvinkler til den samme opgave. I mit tilfælde ville jeg gerne arbejde med en struktur hvor eleverne bliver præsenteret for forskellige opgaver de skal vælge i mellem og herefter selv arbejde med. De kan selv vælge hvilken en aktivitet de vil lave først, og derved styrker de deres eget medansvar for deres faglighed. Hos mig hedder den struktur ”Vælg selv”. Jeg bad pædagogen om at byde ind med aktiviteter eller forskellige strukturer til hvad vi kunne arbejde med i skemaet.

Fra starten af var vores forhold ulige da jeg kender strukturen og formålet med den, og jeg allerede har gjort mig tanker om hvilke opgaver jeg vil have med. Jeg har 15 års erfaring jeg kan trække på og er dermed med til at skabe vores ulige forhold. Jeg fik ikke beskrevet metoden og formålet godt nok for min klassepædagog, og da jeg så bad ham om at byde ind med aktiviteter til strukturen, var det naturligt at han følte sig usikker og utryg og derfor ikke ønskede at byde ind med noget. Jeg umyndiggjorde ham over for eleverne da han kun sad med den samme viden som de gjorde, da han fik præsenteret opgaverne samtidig med dem. Jeg blev frustreret over at han ikke kunne være en mere aktiv medspiller for mig. Den frustration medførte at jeg tænkte at han var ligeglad med min undervisning, hvilket viste sig at være helt forkert.

Efter et par gange erkendte jeg at det bl.a. var mig der var med til at sætte ham i en situation, hvor han ikke havde mulighed for at handle anderledes. Vi fandt tid til at sætte os ned og snakke om hvad man kunne have i det skema, som samtidig understøttede mit fag. Derved blev vi ligemænd mht. kendskabet til indholdet i projektet/strukturen. Det var fortsat mit ansvar at eleverne fik arbejdet med det fag-faglige de skulle, men metoden de kunne arbejde med det på, var vores begges ansvar.

Grunden til at det er svært at få et arbejde mellem en lærer og en pædagog til at fungere, er at vi begge sidder med forskellig viden og forskelligt fokuspunkt når det gælder eleverne. Den udfordring gælder for mange arbejdspladser. To forskellige faggrupper vil altid have to forskellige fokusområder og måder at gøre tingene på. I mit tilfælde kom jeg med en struktur jeg ønskede vi skulle bruge. Der vil altid være en gruppe der har en fordel – en viden som den anden ikke har. Derfor er dialog og tid til samarbejde det vigtigste, men samtidig også ofte den største udfordring.