Beskrivelse
Leg med matematik
Med materialet “Leg med matematik “får du en vejledning til 5 forskellige aktiviteter og lege der styrker elevernes forståelse og brug af ordklasser. Lege medfører at hele klassen er aktiv samtidig eller er aktiv i grupper. Der skal ikke bruges ekstra materialer så når du først har printet og lavet kortene klar er de klar til at blive brugt flere gange. Leg med matematik kombinere fagligt indhold med lege eleverne kender i forvejen og med et tvist. Aktiviteterne er tænkt til at de enten kan leges ude eller inde i klassen. På den måde er man ikke afhængig af vejret. Materialet kan bruges på tværs af årgange så har man en klasse man er venskabsklasse med kan det også bruges sammen med dem. Her kan de to klassetrin hjælpe hinanden med at udfylde kortene og være sammen to og to til aktiviteterne.
Styrker det faglige indhold
Med “Leg med matematik” får eleverne mulighed for at arbejde med begreber der ellers kan være lidt abstrakte at huske. Her får de en fælles aktivitet de kan bruge som reference næste gang I arbejder med emnet. De kommer til at huske med kroppen.
Indhold i leg med matematik
Materialet indeholder en samlet pdf vejledning til aktiviteterne og kopiark med færdig udfyldte og blanke kort. Der er kort med matematiske begreber og udtryk, matematiske begreber med blanke streger til selv at skrive udtrykkene på samt kort med mulighed for selv at skrive begge dele. Det sidste giver mulighed for at bruge legen til lige de emner I arbejder med. Til hver aktivitet er der en vejledning til hvor mange kort der skal bruges. Afhængig af klassetrin kan dine elever være med til at udfylde kortene og klippe dem ud når de er klar til at blive lamineret.
Tak
Tak for at du valgte at købe mit materiale. Jeg håber at du og din klasse får det sjovt, hyggeligt og måske får pulsen lidt op med de forskellige aktiviteter. Hvis din skole er udvalgt til Coydan skole vil det betyde meget for mig hvis du registrerer mit materiale.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.