Beskrivelse
Flip flap med tabeller
Her er en sjov måde at træne tabeller på. I materialet flip flap med tabeller får de beskrivelse af seks aktiviteter du kan lave med de samme flip flapper. Du bestemmer om det skal være tabellen eller resultatet eleven skal finde frem til. Du vælger den eller de tabeller din klasse skal træne. Med de her flip flapper kan du vælge om dine elever skal træne en eller flere tabeller ad gangen. Dine elever skal ikke vise hvad de kan eller skal øve sig på foran hele klassen men får mulighed for at være to og to sammen. Det giver plads til at man kan få hjælp hvis man har brug for det uden at man viser det for hele klassen.
Eleverne syntes det er sjovt og lidt som en leg, mens de træner deres tabeller. Det er et godt alternativ til bomtabellen. Det egner sig nok bedst til udendørs da alle elever er aktive på samme tid. Jeg er selv medaktør i mine egene aktiviteter. Det giver mig mulighed for at komme rundt og arbejde sammen med alle mine eleverne.
Forbered dine tabeller.
Print den eller de tabeller ud du gerne vil arbejde med. Jeg ved at det er en del der skal printes men da materialet nemt kan bruges flere gange og på mange måder er det givet godt ud. Hver elev får en flip flap som de skal klippe pænt ud og folde efter stregerne – eller du kan lave dem alle sammen selv.
Variation.
Der er også en blank flip flap med hvis du fx gerne vil bruge det til 10’er venner eller til hvem kommer først til eller fra 100. Mine elever kan også blive sendt ud i mindre grupper og lave en flip flap selv ud fra et emne. Fx geometri. Så skal de selv lave en variation. Disse aktiviteter er ikke beskrevet i materialet men skriv til mig hvis du gerne vil vide mere.
Materialet indeholder:
- Vejledning med forslag til seks forskellige aktiviteter med de samme flip flapper.
- Tabel flip flap 1-10
- Blank flip flap så dine elever kan lave sin egen.
Tak for at du valgte at købe mit materiale. Jeg håber du og din klasse får det sjovt og lærerrigt med det.
www.maikenraagaard.dk
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.