Beskrivelse
Halloween
Det er mit materiale om “Kastanjeedderkopper”; “Matematik heks”, “Halloween historier” og “Halloween silhuetter” du får samlet.
Med mit Halloween materiale får du mulighed for at arbejde med emnet halloween i flere fag og både i indskolingen og på mellemtrinnet. Det er i billedkunst i indskolingen, engelsk på mellemtrinnet og matematik i indskolingen og på mellemtrinnet. Derudover er der også beskrivelse af hvordan man kan inddrage kristendom i indskolingen og dansk på mellemtrinnet. Halloween er en tradition eleverne ofte holder meget af derfor er det nærliggende at tage udgangspunkt i det. Jeg oplever ofte at især matematik bliver overset i det temaer der kan arbejdes med i løbet af året. Det er derfor jeg har lavet en matematik heks og en kastanjeedderkop.
Materialerne
Halloween silhuetter (1-4 klasse) indeholder vejledning og skabeloner. Halloween silhuetter giver eleverne mulighed for at bruge andre redskaber til at male med end de er vant til og mulighed for at arbejde med farvelære. De skal arbejde med maling, skuresvampe og kontraster. Materialet henvender sig til billedkunst.
Matematik heks indeholder vejledning og skabeloner til indskoling og mellemtrin. For at lave en matematik heks tages der udgangspunkt i geometri på alle klassetrin. I indskolingen arbejdes der med at kunne genkende trekanter, firkanter og cirkler samt kende fagbegreberne til disse. På mellemtrinnet arbejdes der med konstruktion af geometriske figurer, ligebenet trekanter, ligesidet trekanter, grundlinje, højde, længde og bredde. ud fra en vejledning. Det kan laves tværfagligt med matematik, kristendom (der arbejdes med traditioner danske og amerikanske) og billedkunst.
Halloween historier er til engelsk i 4-6 klasse. Halloween historien bruges til at arbejde med i både dansk og engelsk. Eleverne får både hjælp til at starte deres historie og til inspiration til hvad historien kunne handle om.. Ud over at skrive en historie er der forslag til hvordan materialet kan bruges til 4 aktiviteter.
Kastanjeedderkopper er til matematik i indskolingen og på mellemtrinnet. Her arbejdes med plus, minus, brøker og statistik.
Indhold
Med halloween samlet får du mine fire halloween materialer samlet i et sæt. Ved at købe det samlet får du det billigere end ved at købe alle tre hver for sig. Hvert materiale ligger som en pdf fil for sig selv så det er lige til at printe det du skal bruge.
Tak
Tak for at du valgte at købe mit materiale. Jeg håber at du og din klasse får det sjovt og (u)hyggeligt med at lave lige netop det I skal arbejde med. Hvis du deler billeder af det I laver må du meget gerne skrive at materialet kom fra mig.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.