Beskrivelse
Cirkel engle
Cirkel engle giver dig en måde at arbejde med julepynt på eller med emnet engle. Julepynt kan efter min mening sagtens havet et fagligt indhold. Her er et materiale der kan bruges i indskolingen og på mellemtrinnet. I materialet om cirkel engle får du fire forslag til et tværfagligt samarbejde om netop det emne. Det er i fagene dansk, billedkunst, kristendom og matematik. Der er også en bekskrivelse af hvordan jeg brugte materialet til en klippe klistre dag i indskolingen eller på mellemtrinnet.
Fagligt indhold i matematik.
I forbindelse med arbejdet om cirkel engle arbejdes der på alle klassetrin med geometri. I indskolingen arbejdes der med konstruktion af figurer de kender med en lineal. På mellemtrinnet arbejdes der med konstruktion af cirkler med en passer, udregning af areal og omkreds, formler, faglig læsning og kreativitet.
Tværfagligt samarbejde om cirkel engle
Det er efter min mening vigtigt for eleverne at se hvordan forskellige fag kan arbejde sammen. Jeg prøver at få så mange fag i spil som materialet lægger op til. I mit materiale om cirkel engle er det matematik der var mit udgangspunkt. Det har jeg kombineret med dansk, billedkunst og kristendom. Det eleverne gav udtryk for var at det var interessant at kunne arbejde med det samme emne – her engle, jul og Sankt Lucia i forskellige fag på forskellige måder. Der er fire eksempler i mit materiale på hvordan jeg har gjort det. To til indskolingen og to til mellemtrinnet.
Indhold i materialet om cirkel engle:
Materialet indeholder 1 pdf fil med følgende:
- Vejledning til eleverne om hvordan de konstruere en cirkel engel.
- Beskrivelse af de fire tværfaglige forløb
- Forslag til hvordan du kan kombinere jule klip med matematik
- Kopiside med de cirkler på du skal bruge.
- En kort beskrivelse af mine egne erfaringer med materialet.
Tak for at du valgte at købe mit materiale. Jeg håber at du og din klasse får et flot produkt ud af det.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.